Hvordan spiller jeg med VR briller ?

Vil du med ind i computerspillet? Læs med her, og se hvordan

samsung vr brillerEr du en habil computerspiller, der har brugt flere timer foran skærmen på at spille, end du har brugt på skolen og arbejdet sammenlagt?

Det kan være, at du har gamet siden de helt unge teenageår og stadig bare ikke kan få nok.

Måske er du stadig ny i hele den virtuelle verden, men du ved allerede, at du er solgt for livstid.

 

Uanset hvad dit udgangspunkt er, så er denne artikel til dig. Her kan du nemlig læse mere om dem, der vil ændre computerspillet for nu og til evig tid.

Det bliver aldrig det samme igen – og du kan godt glæde dig til denne revolution af måden, hvorpå du spiller computerspil!

 Virtuel dimension til virkeligheden virtual reality briller pris

Når du virkelig elsker computerspil, så bør du unde dig selv denne oplevelse. Hvad snakker vi om? Virtual reality selvfølgelig! Men hvad er nu det? Virtual reality-briller er en sjov blanding mellem et almindeligt headset og et par skibriller.

Den store ”skibrille” er det sted, hvor oplevelsen begynder. Linser, som har den modsatte effekt af almindelige briller, sidder fast inde i skibrillen bag skumpuder, så brillen slutter helt tæt om øjnene og er behagelig, når du sætter den fast på hovedet.

Disse linser skaber en stereoskopisk effekt, der samler dit syn om det tilsluttede display. Et headset, som via to øje-formede linser viser dig en virkelighedstro 3D-oplevelse, der med de indbyggede funktioner såsom gyroskop og accelerometer får billedet, du ser, til at passe til de bevægelser, du laver med hovedet.

Med andre ord betyder dette, at du fysisk kan dreje dig rundt med hele kroppen og dermed se, hvad der sker bag dig. Du er med andre ord inde i spillet! Det hele fungerer som en slags 360 graders virtuel verden, hvor du er hovedpersonen.

Kort fortalt betyder dette, at det er ud med de gamle og traditionelle 3-persons skydespil og ind med denne sansepirrende og virkelighedstro 1-persons oplevelse.

Hvor godt er det så?

Meget godt! VR-briller giver dig en utrolig fascinerende oplevelse, der foregår i højkvalitets 3D. Dette gør også, at du får en følelse af at befinde dig midt i spillet, og det hele er derfor meget virkelighedstro. Nogle oplever endda at blive køresyge.
Så lad fantasien få frit løb. Tag eksempelvis på en tur gennem tid og rum – lige fra stuen hvor du kan svæve frit rundt mellem planeterne i solsystemet.

Du kan også blot plugge dit yndlingsspil i og opleve det bedre og federe end nogensinde før. Med et VR-headset kan du nemlig både se film, tv og musikvideoer i 3D, hvilket også gør, at dette headset er oplagt for andre end blot computerspilleren i huset.

Endnu en bonus er, at når bedstemor prøver brillerne for første gang, så vil hun endelig forstå, hvorfor du bruger så lang tid på ”det nymodens pjat”.

Hvilket et skal jeg vælge?

Afhængigt af dit behov og din pengepung findes der flere muligheder. Du kan finde nogle, der helt simpelt kan sluttes til din smartphone.

Disse fungerer fint, men oplevelsen er selvfølgelig ikke helt den samme, som hvis du køber den større model, der fungerer med konsoller og tv.

Derudover kan du også se efter andre specifikationer som for eksempel indbygget ventilation, så du slipper for, at brillerne dugger, mens du har dem på. Dette er en klar fordel, idet krystalklare billeder utvivlsomt højner oplevelsen i tusindfold.

Dette er en feature som eksempelvis Samsungs virtual reality-briller tilbyder.

Skriv en kommentar