Sådan kan du designe din egen seng

laserskæringDesign dit eget sengestel

Det kan måske lyde dyrt og kompliceret at designe sit eget sengestel, men det behøver det slet ikke at være. Får du koldsved ved tanken om, at du alene står med ansvaret for udseendet af et så prominent møbel som sengen, kan du godt slå koldt vand i blodet. Når du designer dit sengestel i aluminium, kan du blot indsende din tegning til Danlaser, som udfører det hårde arbejde for dig. De står dig endda bi med gode råd og vejledning i forhold til, hvis din tegning trænger til forbedringer.

Et luftigt udtryk

Da vi, i forbindelse med flytningen til vores nye hus, skulle have indrettet soveværelset, besluttede jeg mig for, at der skulle lidt sjov i gaden med hensyn til udseendet på sengen. Indtil da havde vi haft en kedelig boxmadras med standard ben som en hver anden Hr. og Fru Danmark. Madrassen var jeg imidlertid godt tilfreds med, og derfor gik jeg på udkig efter et anderledes bud på et sengestel.

Da vi boede i lejlighed og til tider var lidt presset på kvadratmeter, var vores soveværelse altid propfuldt med ting og sager, som vi ikke kunne tage os sammen til at skille os af med eller gemme væk i kælderrummet. Det var derfor uhyre vigtigt for mig, at den fadæse ikke gentog sig, og at soveværelset igen blev forvandlet til et pulterkammer uden plads til fordybelse og ro. Jeg var fast besluttet på, at det ikke skulle være muligt at fylde mellemrummet fra gulv til seng med grimme bedrollers, men at sengen derimod skulle se ud, som om den nærmest svævede over gulvet.

Tålmodig vejledning med unikt resultat

I løbet af min research faldt jeg over nogle flotte billeder af sengestel i aluminium, som jeg mildest talt faldt i svime over. Det eneste skår i glæden var prisen, som synes var absolut uoverkommelig de første steder, jeg kunne finde. Da jeg altid helst vil støtte lokale virksomheder, satte jeg jagten ind på et firma, der beskæftigede sig med laserskæring i Nordjylland. Heldet var med mig, og hos Danlaser fik jeg både en god pris og helhjertet vejledning i forbindelse med de mange spørgsmål, jeg stillede dem.

Da jeg ikke forud kendte til processen i forbindelse med laserskæring, havde jeg brug for gode råd i forbindelse med snart sagt alting, og i fællesskab nåede vi frem til et fint resultat. Nu kan vi prale af en sengeramme, som ingen andre har magen til, og som tilmed ligner en million uden at have kostet det.

Skriv en kommentar